Aalborg Kommune anker ikke landsretsdom

Det har byrådet besluttet efter, at kommunen har drøftet dommens præmisser med Kammeradvokaten.
Vestre Landsret afsagde den 2. maj 2025 dom i retssagen, som TN Udvikling A/S havde anlagt mod kommunen i forhold til indgåelsen af en udbygningsaftale om at åbne en del af Østerå på godsbanearealet i Aalborg.
TN Udvikling A/S fik medhold i sagen, hvor virksomheden havde stævnet kommunen for 6,1 millioner kr., fordi virksomheden mente, at udbygningsaftalen mellem parterne var indgået i strid med bestemmelserne i Planlovens § 21b.
En udbygningsaftale er en frivillig aftale mellem en kommune og en grundejer, hvor grundejeren kan medfinansiere eller etablere infrastrukturanlæg i forbindelse med byudvikling.
Landsretten afsagde en meget konkret begrundet dom, der ikke giver anledning til ændringer i kommunens nuværende administrationsgrundlag til brug for indgåelse af udbygningsaftaler, der blev vedtaget i 2022 på baggrund af den advokatundersøgelse, der blev gennemført i slutningen af 2021.
Dommen betyder, at Aalborg Kommune skal tilbagebetale et beløb på 6.125.000 kroner til TN Udvikling A/S.






Accepter kun nødvendige cookies